På et tidspunkt fattede jeg interesse for geder, og valgte at udvide mit dyrehold med mohairgeder, som har en fantastisk pels. De giver mig noget vidunderligt garn og de garvede skind er noget af det smukkeste man kan forestille sig.

         

Efter nogen tid, faldt jeg for de større kødgeder, i racerne Nubisk, Anglonubisk og Boer-ged. De er nogle dejlige gederacer, langt større end mohairgederne og så har de de dejligste store hængeører ! Ud over at levere dejligt kød, får jeg også garvet deres smukke skind, som ligner mini ko-skind. For dem der aldrig har smagt gedekød, kan jeg fortælle, at det smager som en mellemting imellem vildt og kalv. Kødet er meget magert, og derfor specielt godt, hvis man ønsker at undgå kød med højt fedtindhold.